Magiske Matasnos

Bosque de Matasnos 2016

Rødvin ; Tempranillo/Merlot/Malbec/Garnacha
Ribera del Duero ; Spanien
★★★★★★
Kr. 249,-
Vinstokken

Det er efterhånden nogle år siden, at jeg sidst har smagt Bosque de Matasnos. Jeg tror, det var 2012-årgangen, så spændingen er stor, når denne 2016’er skal vurderes. Og der er ingen grund til skuffelse, for her får vi endnu et af de glasklare beviser på, at Ribera del Duero er et verdensklasseområde. Sikken duft, der stiger fra flasken, når den åbnes – og sikken helhedsoplevelse, vinen leverer. Den er på samme tid enormt blød og smooth – og alligevel vild i sin stil. Den har sødme, masser af urter, bitterhed og friskhed, der betyder at de mange smagsindtryk får et modspil, der bringer dem i perfekt balance. Jeg er vild med den.