Marieta Albariño 2017 ; Hvidvin ; Albariño ; Rias Baixas ; Galicien ; Spanien ; ★★★★★☆; Kr. 69,95.

Marieta Albariño 2017

Hvidvin ; Albariño
Rias Baixas ; Spanien
★★★★★☆
Kr. 69,95
Supervin

Galicisk hvidvin går man sjældent galt i byen med, hvis man tillader sig at kaste en hundrede-krone eller mere efter den. Men her er et bevis for, at det ikke behøver være helt oppe i tre-cifrede beløb, for at de norspanske lækkerier giver stor værdi for pengene. Denne Albariño er enormt flot i sin duft, og smagsmæssigt følger den op med en super charmerende dybde og frisk lethed på samme tid. De fortsætter ud i en fortryllende og intens eftersmag, der har en god syre, men først og fremmest er den blød, smuk og behagelig med sin markante frugt og spændstighed.