Forte Ambrone Sandro Forte e Figlio ; Rødvin ; Primitivo ; Pontedera ; Italien ; ★★★★★★; Kr. 69,75

Forte Ambrone Sandro Forte e Figlio

Rødvin ; Primitivo
Italien
★★★★★★
Kr. 69,75
Skjold Burne

Forhandleren lancerer denne vin som Årets Julevin, men hvis den kun må bruges til jul, så håber jeg den ondelyneme at julen varer lige til påske – og gerne endnu længere. For jeg er top-charmeret af den bløde og sødmefulde stil, der samtidig formår at finde en fin balance med friske røde frugter. Hvis jeg skal følge julevins-prædikatet til dørs tror jeg egentlig at det er en af de få situationer, hvor jeg ikke vil vælge denne, for selvom den har lidt friskhed i sig, så mangler den lidt modspil til julebordets mange nuancer. Men den vil være et sikkert hit når den sidste flæskesvær er knast og alle de andre har luret, hvem der kæmpede for at gemme sit mandel-fund længst muligt. Når pakkerne skal pakkes ud og hyggen skal toppes med et godt og ukompliceret glas rødvin, så vil Forte e Figlio for alvor komme til sin ret.