Fin vin, der vil skabe fryd og glæde blandt almindelige vindrikkere, men som nok vil skuffe dem, der går efter en rendyrket og klassisk Sangiovese.

Governo, Sangiovese 2014, Toscana, Italien

Denne toscanske Sangiovese er faktisk en ganske lækker vin. Masser af frugt og en temmelig sød aroma betyder, at vinen kan vinde pænt med popularitet hos det brede vinpublikum. Til gengæld rammer den lidt skævt, når vi bedømmer den rene Sangiovese-smag, for der synes at være skruet på flest mulige knapper for at gøre den populær i et bredere publikumsfelt.

Vi savner den stenede og kølige kant, der i vores favorit-Sangioveser formår at give det helt særlige modspil til frugtfylden, men her bliver det frugt på frugt, hvilket gør vinen både fyldig, rund og lidt tung – men uden ret mange Sangiovese-kendetegn.

Bottom line er, at vi har at gøre med en ganske fin vin, der vil skabe fryd og glæde i mange blindsmagninger og blandt almindelige vindrikkere, men som til gengæld vil skuffe dem, der går efter en rendyrket og klassisk Sangiovese.

Kr. 69,95 v/12 stk.
Skovgaard Vine

******