Skærsøgaard Rosé Brut 2016 ; Bobler ; Rondo ; Dons ; Danmark ; ★★★★★☆ ; Kr. 400,- ; Dansk-vin.dk

Skærsøgaard Rosé Brut 2016

Bobler ; Rondo
Dons ; Danmark
★★★★★☆
Kr. 400,-
Dansk-vin.dk

Denne mousserende vin fra Danmarks eneste område med EU’s fineste godkendelse, Beskyttet Oprindelses Betegnelse, er lavet på druesorten Rondo. Det er en boblende rosé, der har høstet stor international anerkendelse, og så snart man stikker snuden i glasset, er man ikke i tvivl hvorfor. Duften af skovjordbær og den friske men alligevel enormt fyldige smag lægger sig i små fine og nuancerige lag i munden, og den har en aldeles frisk tørhed, der får et flot modspil af de fine og lyse frugter. Jeg er en kende mere vild med Cuvee Brut fra samme vingård, men her er vi ude i en differentiering af, om det er fremragende eller helt suverænt. Denne er fremragende og et imponerende bevis på, hvor langt dansk vinproduktion er nået.