Engang kaldte de det Xampaña. Så hed det Cava. Det gør det stadig - men vi skal også vænne os til navnet Corpinnat. Cava står aldrig stille - og det er der intet dårligt ved.

Navnet er lige knap så fint, som hvis den hørte hjemme på den rigtige plet på Frankrig-kortet. Historien er lidt mere broget, og det samme gælder både nutiden og fremtiden. Men ikke desto mindre er Cava et bekendtskab, der kan være fuldstændig fænomenal, hvis du vælger den rigtige flaske. Du finder dem i alle sødmegrader, aldre og kulører, og hvis du formår at undgå de billige, brodne kar, der sætter Cavaens ry på spil, så har du en uendelig række af storartede smagsoplevelser foran dig.

 

Kælderen hos Caves Llopart

Cava – historisk set

Cava kan spores langt tilbage i historien, men det var først i det 20. århundrede, at den for alvor blev berømt. Den enes død er den andens brød, og der skulle netop en drabelig sag til, før Cava’en slog sig fast som vintype. Det var nemlig i 1870’erne, at vinlusen Phylloxera spredte sig som en steppebrand over alverdens vinlande, og den nedlagde for en tid store dele af vinproduktionen. Man opdagede, at vine med amerikansk rodnet var immune overfor lusen, og derfor blev stort set alle marker omplantet. Den mulighed benyttede man i Catalonien til at styrke og optimere sine druer og marker, og da resultaterne viste sig en årrække senere, var et startskuddet til den storhed, som Cava har nærmet sig siden.

 

Dengang kaldte man vinen Xampaña med inspiration fra de ædle og fine flasker fra Frankrig. Det faldt franskmændene for brystet, og derfor ændrede man navnet til Cava, der i dag er betegnelsen for spanske bobler, der er produceret efter de krav, der udstikkes af de spanske vinmyndigheder. Man forbinder oftest Cava med mousserende vin fra Catalonien, men i modsætning til de geografi-bestemte vintyper i Spanien, så kan man også kalde sine vine for Cava, selvom de er blevet til i andre dele af landet. Der findes således både Cava fra Nordspanien og den sydlige centrale del af landet, men det er de catalanske, der har mest at byde på.

 

Cava – og nu også Corpinnat

Krav og kvalitetskontrol til Cava er naturligvis en central del af produktionen. Alligevel har mange af de førende Cava-producenter været utilfredse med, at der har været for mange producenter, der er sprunget over, hvor gærdet var lavest, og har lavet Cava’er af en kvalitet, der har påvirket ryet. Derfor har en række af de stolte Cava-huse fået tilladelse til at skabe vine under en ny D.O.-betegnelse – nemlig Corpinnat.

 

Navnet er sammensat af tre dele – Cor-Pin-Nat – der henholdvis henviser til ordene hjerte, Penedés og ‘født’. Altså vine, der kommer fra hjertet af Penedés-området. Det helt afgørende for Corpinnat-producenterne er, at deres vine skal komme fra samme område som vinhuset ligger i, og altså ikke må høstes i Catalonien og bearbejdes i Extremadura – eller for den sags skyld blive høstet i en del af Catalonien for efterfølgende at blive færdiggjort i en anden egn.

 

Cava vil nok altid være Cava. Også selvom det hedder Carpinnat. Men der vil være grund til at se Corpinnat som et ekstra kvalitetsstempel, for kravene til Corpinnat-producenter er højere end til Cava-producenter. Det betyder ikke, at Cava ikke længere kan smage ligeså godt – men det vil være logisk, at bundniveauet Corpinnat er væsentligt højere.

 

Vinstokke så langt øjet rækker – hos Caves Oriol Rossell

 

Druer, sødme og lagring

Cava produceres ofte – men ikke altid – på druesorterne Parellada, Macabeo og Xarel-Lo. Firkantet sagt er det Xarel-Lo og Macabeo, der giver smagen, strukturen og helheden i en Cava, mens Parellada binder de to andre druesorter sammen. Du kan også støde på internationale druesorter som Malvasia, Chardonnay, Pinot Noir, Grenache og Monastrell i din Cava, mens den mindre berømte Trepat-drue også af og til kan være en del af disse fortryllende flasker.

 

Ligesom i Champagne-området i Frankrig, arbejder man i forskellige sødmegrader, når det handler om Cava. De begynder med Brut Nature, hvor der slet ikke er restsukker i flasken – og til de søde Dulce-vine, der kan have mere end 45 gram restsukker pr. liter. De inddeles på følgende måde:

 

Cava Brut Nature (0-3 gr.)
Cava Extra Brut (op til 6 gr.)
Cava Brut (op til 12 gr.)
Cava Extra Seco (12-17 gr.)
Cava Seco (17-32 gr.)
Cava Semi Seco (32-50 gr.)
Cava Dulce (over 50 gr.)

 

Udover sødmegraderne er det også vigtigt at være opmærksom på, hvor længe en Cava er lagret. Corpinnat har en mindste-lagring på 18 måneder, men for Cava gælder følgende regler:

 

Cava (min. 9 mnd.)
Cava Reserva (min. 15 mnd.)
Cava Gran Reserva (min. 30 mnd.)
Cava Paraje Calificado (min. 36 mnd.)

 

Endelig er det vigtigt, at du er opmærksom på, om din Cava er produceret efter den traditionelle metode. Her gennemgår vinen sin andengæring i flasken, hvor gær og sukker omdannes til bobler. Boblerne kan også fremkomme med andre metoder, men det er sjældent en ligeså succesrig oplevelse.

 

Et par tips

Der findes en lang række storartede Cava-producenter, og vi har haft fornøjelsen af at besøge et par af dem, der i Danmark importeres og forhandles af D’Wine. Det gælder Oriol Rossell og Cava Llopart. Hvis du slet ikke kan vente med selv at undersøge disse Cava’er nærmere, så er her to anbefalinger på hver enkelt af producenterne, som du kan købe via nettet på www.dwine.dk.

 

 

 

Llopart Cava Microcosmos Rosé Brut Nature (forrygende frugt i næsen og blød, blid smag selvom det er en Brut Nature – til en aldeles flot pris, selvom nogle måske vil skulle skrue normalbudgettet lidt op)

 

Llopart Leopardi Cava Brut Nature Reserva (Knastør – men stadig med en charmerende imødekommende blødhed – en snas dyrere)

 

 

 

Oriol Rossell Cuvee Especial Brut (Let at gå til, blød, charmerende og sprudlende – til en pris, hvor alle kan være med)

 

Oriol Rossell Reserva de la Propietat Brut Nature (Tør, ærlig, herlig og fuld af fyldige nuancer – koster lidt mere)