Beni di Batasiolo Grappa di Moscato ; Spiritus ; Moscato ; Piemonte ; Italien ; ★★★★★☆; 329,-.

Beni di Batasiolo Grappa di Moscato

Spiritus ; Moscato
Piemonte ; Italien
★★★★★☆
329,- (70 cl.)
Skjold Burne

Sammen med en ordentlig røvfuld af spændende vine fra producenten Beni di Batasiolo i Piemonte, er der dukket en flaske grappa op. Denne italienske drue-brændevin kan tage sig meget forskelligt ud, men her er den helt klar som vand – og meget rund og frugtrig. Det er en bandit på 40%, som man kunne have sin anelser om ville sparke gevaldig bagdel, men den sødmefulde Moscato-drue viser sig som en ret spændende basis for Grappa. For smagen virker langt fra så heftig, som Grappa kan være, og selvfølgelig er en del af forklaringen, at det er velgjort og produceret med stor kyndighed, men det handler selvfølgelig også om, at jeg er glad for den frugtrige side, der findes i denne Grappa. Jeg har aldrig været den store Grappa-fan, men dette er en af de første Grappa-oplevelser, hvor jeg har måttet notere navnet på den hemmelige liste over flasker, der skal købes, når der bliver plads på hylden.