Vinens unikke sødme, der stadig har et interessant modspil, gør den til lidt af et hit her hos os.

Janú, Montepulciano d’Abruzzo, Italien

 

Sikke en vin. En ganske speciel oplevelse lige fra første duft sniger sig i næseboret, til sidste lille detalje fra eftersmagen slipper smagsløgene. Det er en vin, der byder på en enormt intens oplevelse, som er understøttet af, at vinen er ufiltreret, hvorfor den holder bedre på smagen.

 

Vinen har en enormt stor sødme, men også en flot friskhed, og det er ligefør den bedste reference er rabarber-trifli.

 

For der er en stor sødme, der kan minde om frugtgrød, makroner og vanille, men der er også en frisk syre, der skaber en ganske særlig balance i vinen, så det ikke bare alt sammen bliver til sød rødgrød med fløde. Der er stadig søde tendenser, der kan blive for tykke for nogle, men som vil tilsmile andre med hang til fed vanille fra fadlagringen.

 

Der er næppe nogen tvivl om,at denne vin vil dele holdninger, men dens unikke sødme, der stadig har et interessant modspil, gør den til lidt af et hit her hos os.

 

Kr. 299,- v/6 stk.

D’Wine

 

******