En blanding af den fede og fyldige Semillon og den friske og frugtrige Sauvignon Blanc.

Hayshed Hill Semillon/Sauv. Blanc, Western Australia, Australien

 

En blanding af den fede og fyldige Semillon og den friske og frugtrige Sauvignon Blanc giver både modsætninger og ligheder, der kan spille med og mod hinanden. Det formår denne vin fra Hay Shed Hill faktisk ganske pænt, for det er en vin med et interessant smagsmæssigt flow.

 

Det begynder som en ganske let og diskret oplevelse, inden der træder en god portion frugt ind mod slutningen af smagen, hvor indtrykket bliver langt mere fyldigt og både komplet og komplekst.

 

Du skal kunne håndtere de omskiftelige smagsnuancer i vinen, for at du for alvor kommer til at sætte pris på den, og prisskiltet er temmelig voldsomt i forhold til kvaliteten. Men det er stadig en ganske skøn hvidvin.

 

Kr. 190,-

Supervin

 

******