Corte Cavedini Valpolicella Ripasso Superiore 2014 ; Rødvin ; Valpolicella ; Italien ; ★★★★★☆; Kr. 129,-.

Corte Cavedini Valpolicella Ripasso Superiore 2014

Rødvin ; Blend
Valpolicella ; Italien
★★★★★☆
Kr. 129,-
Andrup Vin

Denne Ripasso Superiore fra Corte Cavedini er blandt de få Ripassoer jeg faktisk rigtig godt kan lide, selvom den har den klassiske mørke og robuste stil, der kommer fra dens hviletid på Amarone-kvas og Amarone-fade. Her får den dog også plads til en god portion finesse og elegance, og den bevarer et relativt ungt udtryk, der sammen med det mere robuste giver en spændende og inciterende vekselvirkning. Det er faktisk en rigtig fin og fornuftig Ripasso, der trods sin lange og kraftfulde eftersmag viser, at Ripasso kan mere end bare at være vild og voldsom.