La Goutte du Seigneur 2016 ; Hvidvin , Grenache Blanc/Bourboulenc/Viognier ; Rhone ; Frankrig ; ★★★★☆☆; Kr. 99,95.

La Goutte du Seigneur 2016

Hvidvin , Grenache Blanc/Bourboulenc/Viognier
Rhone ; Frankrig
★★★★☆☆
Kr. 99,95
SPS Wine

Her er vi i Rhone, hvor kvaliteten af de hvide vine absolut kan hamle op med de røde. La Goutte du Seigneur er et blend af de tre druesorter Grenache Blanc, Bourbulenc og Viognier, og de giver en vin med en meget fyldig duft, der er tæt på at virke voldsom. I munden er oplevelsen langt blødere end forventet, og selvom der også her er sødme, så er nuancerne af vanille og frugt ikke tungere, end at de giver plads til modspil i den solrige stil. Det er en vin, der leverer ganske fint, omend den kan risikere at blive for sødmefuld for nogle – ikke mindst når den skal leve i sommervarmen.