Den peger i flere retninger på samme tid, og det er både lækkert, rart – og en anelse forvirrende.

Monte del Fra Ripasso Classico Superiore 2015, Valpolicella, Italien

 

På en eller anden måde virker det ulogisk, at dette er en Ripasso. For Ripassoer er ofte temmelig robuste og bastante i deres stil, fordi de er skabt ved at vinen får lov at løbe gennem kviste og knuste kerner fra Amarone-produktionen. Det giver gerne vine med rigtig meget smag og power, men her har vi en Ripasso, der er både blødere og mildere end gennemsnittet.

 

Kuløren er også lysere, og på rigtig mange måder er det en mere tilgængelig rødvin, der stadig har nogle af de tunge og kompakte Amarone-tendenser, men som samtidig er langt friskere og mere imødekommende. Det smager stort af frugter af bær, og man fornemmer den ekstra power fra Ripasso-teknikken, men på en måde, hvor den ikke lægger arm med grundsmagen, men snarere har til formål at understøtte de enkelte nuancer.

 

Det gør den til en ganske god rødvin, men til prisen er det også en vin, der måske lige mangler det sidste for at placere sig et sted, hvor man ved, hvor man har den. Den peger i flere retninger på samme tid, og det er både lækkert, rart – og en anelse forvirrende.

 

Kr. 119,20

Propperiet

 

******