Smag i uendelige baner - måske også med en tendens til let overdrivelse.

Longview Devils Elbow 2012, Adelaide Hills, Australien

 

Vi er i det sydlige Australien – sådan cirka lige på midten af sydkysten. Her ligger storbyen Adelaide – omgivet af de bakker, som med en vis grad af naturlig logik har fået navnet Adelaide Hills. Producenten Longview er på vej i den rigtige retning, efter at vingården for 10 år siden blev moderniseret, og her skabes vine med masser af håndværksmæssig stolthed.

 

Denne er på Cabernet Sauvignon-druen, som ofte giver gode resultater i Australien, og som ventet er her tale om en vin med en kæmpemæssig smag. Der bliver slået på tromme på alle tangenter, mens strygerorkestret blæser vagt i gevær. Det er fyldigt, og der er en klar fornemmelse af peberbelagte kirsebær.

 

Det giver i sig selv en voldsom vin, der garanteret vil blive mere afstemt med årene, for lige nu buldrer den bare løs uden hæmninger. Det er lystigt og medrivende, men det er også som om, at den overdriver sig selv og sin egen tyngde og kraft.

 

Kr. 119,- v/6 stk.

Andrup Vin

 

******