Time Waits For No One Double Skull 2016; Rødvin ; Monastrell ; Jumilla ; Spanien ; ★★★★★☆; Kr. 69,-.

Time Waits For No One Double Skull 2016

Rødvin ; Monastrell
Jumilla ; Spanien
★★★★★☆
Kr. 69,-
Andrup Vin

Du finder en del anmeldelser af Monastrell-vine her på Flaskehalsen, og du kan også se frem til et par af slagsen i de kommende dage. Og hvis du sammenligner dem, vil du finde frem til, at det er en drue, der ikke umiddelbart er til at blive klog på. For nogle gange er den vild og skinger, mens den andre gange kan være enormt blød og sødmefuld. Her har vi en af de helt bløde Monastrell-vine, og den fremstår som en næsten sød oplevelse med masser af vanille-smag i bunden. Det er en stor og tyk vin, der især vil tilgodese dig, der kan lide store syditalienske Primitivoer eller californiske bamsebasser. Det betyder også, at den vil være for voldsom for nogle, men jeg er vældig godt tilfreds og finder en rigtig behagelig og super smooth vinoplevelse i denne flaske.