Alter Ego Monastrell ; Rødvin ; Monastrell ; Albacete ; Spanien , ★★★★★☆; Kr. 99,-.

Alter Ego Monastrell

Rødvin ; Monastrell
Albacete ; Spanien
★★★★★☆
Kr. 99,-
A Vinstouw

Selvom man ofte finder en vis tryghed i at købe vine fra de godkendte områder, så findes der også flotte oplevelser udenfor disse. Denne vin er baseret på Monastrell-druen, som vi ellers kender bedst fra områderne omkring Murcia, Alicante, Jumilla og det øvrige Sydøst-Spanien. Her er vi lidt længere inde i landet omkring byen Albacete i Castilla La Mancha. Det er en vin, der står med en flot farve i glasset, og som præsenterer sig med en lidt rustik duft og en temmelig krydret og mørk stil. Smagen er dog noget lettere og mere nuanceret end duften, og det gør den til en samlet set lækker og sjældent elegant Monastrell. Den rummer de lidt vilde tendenser, men de er tøjlet flot i en nydelig helhed.