Spaniens måske mest anerkendte område netop nu - og hypen ser ud til at stige hele tiden.

 

Ribera del Duero ligger sådan cirka i midten af Spaniens bredde – og midt mellem Madrid og Nordkysten. Duero-floden er centrum for vinproduktionen, der foregår på hver side af floden, og området har i en del år konkurreret med Rioja om at være på førstepladsen indenfor klassisk spansk rødvin.

 

Det er tempranillo-druen, der er den mest udbredte her, og den har i den lokale variant navnet Tinto del País en stor del af æren for områdets succes, der har haft producenter som eksempelvis Pingus som bannerfører. Tempranillo-druen bliver af og til mixet med andre druer, der giver en blødere smag, og det giver også en god alsidighed i områdets produktion.

 

Hvis du primært kigger på Ribera del Duero udfra området største og mest anerkendte producenter, vil du nok bliver forskrækket over priserne. Men du får generelt meget kvalitet for pengene, og ellers skal du være beredt på, at det er vine, der kræver mere opmærksomhed end en let plastickop med papvin, for du skal have tålmodigheden og glæden ved at smage grundigt, hvis du skal have den optimale value for moneterne.

 

Vi har samlet alle vores anmeldelser af vine fra Ribera del Duero lige her.