Det er en yndlingsvin, der kun synes at blive mere og mere yndlings, for hver årgang der frigives.

La Bollina Armason, Chardonnay 2016, Piemonte, Italien

 

Jeg kunne ikke rigtig finde på flere superlativer i overskriften. Men jeg ville gerne. I de seneste årgange har denne italienske Chardonnay fuldstændig taget pusten fra mig. Og det gør den også i 2016-udgaven, hvor den byder på samme forrygende fornemmelse af fyldige frugter og en smagfuld afrunding.

 

Der er enormt meget smag i denne vin, der med sin bløde og charmerende stil sagtens tåler en ganske lav temperatur uden at miste sin power. Og når vinens grundsmag er nydt i fulde drag, så venter en lang og flot eftersmag, der skydes i gang med en lille snert af anis eller lakrids, inden det bare er vidunderligt fyldigt og blødt i en uendelighed.

 

Det er en yndlingsvin, der kun synes at blive mere og mere yndlings, for hver årgang der frigives.

 

Kr. 99,- v/6 stk.

Andrup Vin

 

******