Famiglia Zingarelli Rocca delle Macíe 2016 Chianti Classico ; Sangiovese/Merlot ; Rødvin ; Toscana ; Italien ; ★★☆☆☆☆ ; Kr. 99,75

Famiglia Zingarelli Rocca delle Macíe 2016 Chianti Classico

Sangiovese/Merlot ; Rødvin
Toscana ; Italien
★★☆☆☆☆
Kr. 99,75
Skjold Burne

Smag er jo altid et spørgsmål om…. Nåja, smag. Og jeg er ikke den store tilhænger af skrap Sangiovese, som vi finder i denne Rocca delle Macie fra Chianti Classico i Toscana. Den er forsøgt blødt lidt op med Merlot, men uden at det har fjernet det lidt snerpede udtryk i duften. Smagen er ligeledes i den skrappe afdeling med en del tanniner, der godt nok hurtigt bløder op, men som samtidoig rumsterer under overfladen, der smager af røde bær og noget lakridsagtigt mod slutningen. Det bliver lidt uforløst for mit vedkommende med denne vin, der er okay, men som ikke desto mindre mangler lidt for at svare til prisen på ca. 100 kroner.