francisco_terra_mineiSpanien er med tiden blevet et langt mere moderne vinland, end det har ry for. Det gælder både for rødvine, men også for hvidvine, og skal vi for alvor finde de spændende hvidvine, skal vi søge mod landets nordvestlige hjørne omkring Galicien – og områderne lige nord for Portugal.

Her støder vi blandt andet på druen Treixadura, der i denne ombæring er lagret på ståltanke og derfor ikke får den rustikke tyngde, som egetræsfadene ellers har for vane at give. Det giver en meget ren, ærlig, fed og frugtfyldig hvidvin, der på samme tid er fuld af sødme og syre.

Treixadura er egentlig bedst kendt som en portugisisk blandingsdrue, men her i det nordvestlige Spanien folder den sig endnu flottere ud med masser af karakter, og den evner sagtens at stå alene uden ‘hjælp’ fra andre druer.

Du kan læse hele anmeldelsen af Terra Minei-udgaven af en ganske lækker Treixadura ved at klikke her.