Rust en Vrede 2013 ; Rødvin ; Syrah ; Stellenbosch ; Sydafrika ; ★★★★★☆; Kr. 189,95.

Rust en Vrede 2013

Rødvin ; Syrah
Stellenbosch ; Sydafrika
★★★★★☆
Kr. 189,95
Theis Vine

Jeg er lidt tilbageholdende med forventningerne til sydafrikansk vin, fordi meget af det, jeg har smagt derfra, smager som på den bløde mellemvej, hvor udfordringerne er begrænsede. Men denne Rust en Vrede på Syrah-druen er et godt eksempel på, at Sydafrika stadig kan præstere flotte rødvine, og det er en vin, der smagsmæssigt er bygget op på smukkeste vis. Den indleder blødt men relativt diskret, og den tilbageholdende stil varer ved i noget tid, inden der dukker spændende og krydrede nuancer op under overfladen. De bliver aldrig så voldsomme, at de ændrer billedet af en balanceret og forfinet vin, men de giver lidt flere muskler at bygge nuancerne op omkring. Det er ret lækkert og kraftfuldt på en underspillet og elegant måde.