AGGER LAVER RAV I DEN
Minder lidt om knastør sherry

PdC by Agger Rav 
Danmark, Fyn 
Hedvin
Normalpris kr. 150,-, Set til kr. 150,- (37,5 cl.) 
Agger Vin 
3 Stjerner – Lidt for dyr 
90 Pts. – Okay 

Agger Wine forsøger sig her med en hedvin med cognac-vibes, og man fristes til at sige, at det er en hedvin, der skaber rav i den. Skabt på grønne druer og lagret på cognac-fade er det en hedvin, der sniger sig i retning af tør sherry med sine salte og friske noter. Det bliver ret kantet, og du går nok galt i byen, hvis du tror, det er en dessertvin. Her er vi ude i en vin, der kan være fin til tapas, salte mandler eller røget charcutteri. Den er velskabt men rammer kun det smalle publikum, der for alvor er faldet for den tørre sherry-stil.