ÆBLER PÅ COGNACSFADE
Lækker friskhed i æble-hedvin

PdC by Agger Pomo 
Danmark, Fyn 
Søde vine, Æbler 
Normalpris kr. 150,-, Set til kr. 150,- (37,5 cl) 
Agger Vin 
4 Stjerner – Pengene værd 
94 Pts. – Lækker 

Fyn kan noget med mange ting. Og æbler er én af dem. Agger Wine kan noget med dessertvine. Og den, der er baseret på æbler, er én af dem. Her får du dessertvin, der er skabt på sydfynske æbler, og som er kyndigt lagret på brugte cognacsfade. Det giver en skøn vin med masser af sødme, men hvor karaktertrækkene fra Cognacsfadet og friskheden fra æblerne skaber en vidunderlig balance. Det kan godt være, at de søde hedvine ikke er dem, der er finest at elske, men ærligt talt: Det smager alt for godt til, at anmelder-fine fornemmelser skal skabe skår i glædesbegejstringen. For min skyld kan isdesserten eller kagen godt aflyses. Et godt, afkølet glas Pomo fra Agger udgør sagtens desserten helt på egen hånd.