MAGISK RIBERA DEL DUERO-OPLEVELSE
Intens og insisterende spanier

Bodegas Pinea 17 by Pinea, 2021 
Spanien, Ribera del Duero 
Rødvin, Tempranillo 
Normalpris kr. 499,-, Set til kr. 359,- 
www.densidsteflaske.dk 
5 Stjerner – Imponerende kvalitet til prisen 
96 Pts. – Mageløs 

Det her er en Ribera del Duero-vin af de helt magiske. Pinea holder til i området omkring Burgos, og i denne årgang var betingelserne sådan, at druerne kunne høstes sent. Det har sikret en endnu større intensitet i vine som denne, der desuden er delvist lagret på nye fade, blandede franske egefade og betontanke. Det giver en særlig kompleksitet i vinen, der er både moden, blød og markant i sin struktur – men samtidig frisk og vibrerende i sin syre. Det er ret usædvanligt, at man finder begge dele i en balance, der sidder så præcist som her. Silkeblød og alligevel knivskarp. Vinhuset mener, at der er 20 års lagringspotentiale i vinen – det kommer ikke til at ske hos mig. Den smager magisk, fremragende og helt og aldeles forrygende allerede nu.