Fratelli Novara Bricco Fiorito Terre Alfieri Arneis 2024
Italien, Terre Alfieri Arneis
Hvidvin, Arneis
Normalpris kr. 105,-, Set til kr. 105,-
www.egehojvin.dk
5 Stjerner – Imponerende kvalitet til prisen
93 Pts. – Glimrende
Jeg har virkelig en forkærlighed for Arneis-druen, der har sin hjemmebane i Piemonte. Jeg elsker den helt rene, frugtige og meget friske stil, der kommer ud af mange Arneis-vine, når der ikke bliver eksperimenteret med fadlagring og den slags. Det er heldigvis sjældent, at nogen finder på det – for det er endnu mere sjældent at det er vellykket. I denne Arneis er vi i den helt rene, fine, friske og lækre afdeling, hvor druesmagen får lov at folde sig fornemt ud, og hvor dybden kommer fra druerne selv med et præg af både syre og en smule bitterhed. Det er knassprødt og crispy på den der måde, der er læskende om sommeren og forfriskende i efteråret. Den behøver bestemt ikke mad ved siden af, men lyse og lette retter er absolut ikke uegnede i fællesskab med denne charmerende og fine Arneis.
