Egon Schmitt Grauburgunder vom Löss 2024
Tyskland, Pfalz
Hvidvin, Pinot Gris
Normalpris kr. 119,-, Set til kr. 99,-
www.egehojvin.dk
5 Stjerner – Imponerende kvalitet til prisen
92 Pts. – God
Lige som man som vinanmelder får sine favorit-druer, så finder man også hurtigt de druesorter, man sjældent bliver imponeret over. Og der er Grauburgunder en af de druesorter, der altid giver mig en lille rynke i panden, inden jeg skal smage den. Det gør det kun endnu mere skønt, når der dukker en vin op som denne fra Pfalz-producenten Egon Schmitt. Grauburgunder, der har en syre og friskhed, der viser en helt anden side af druesorten, end den parfumerede og overkrydrede stil, der ellers ofte kan kendetegne den. Her er der imponerende friskhed, der fremstår rent og skarpt, og som alligevel har en flot sammenhængskraft, der blandt andet har bund i lagringen på stålfade, store træfade – og en lille andel små barriques. En vin, der rammer min smag rigtig flot – men som måske er lidt for frisk og letbenet til dig, der normalt er vild med de fede Grauburgundere eller tunge Pinot Gris-vine fra Alsace.
