Spanien | Priorat Hvidvin | Garnacha Blanca, Macabeo Normalpris kr. 350,- | Set til kr. 300,- ★★★★★★ | Skjold Burne

Abracadabra 2016

Spanien | Priorat
Hvidvin | Garnacha Blanca, Macabeo
Normalpris kr. 350,- | Set til kr. 300,-
★★★★★★ | Skjold Burne

 

Det her er ganske enkelt exceptionelt. Abracadabra er ensbetydende med magi. Og det her er absolut magisk. Allerede i aromaen sidder man med en fornemmelse af, at man kan nøjes med at drikke vinen med næsen og ikke behøver mere, for at få fuld valuta for pengene. For den dufter ufatteligt lækkert. Men smages, det skal den selvfølgelig. Og her er det om muligt endnu bedre. Hold nu op, hvor smager det godt med sin ekstreme fylde og sindssyge friskhed. Det er en vin med så stor og fedmefuld bund og power, og så alligevel har en så imponerende friskhed. Det her er en vin, der er helt sin egen – sin egen genre og sit helt eget verdensklasseniveau.