4-stjernet Andrup Vin Anmeldelser Chile Kr. 101 - 150 Pinot Noir Rødvinsdruer Sydamerika

Ærlig og redelig Pinot Noir

Valdivieso Single Vineyard Pinot Noir 2016

Rødvin ; Pinot Noir
Cavaquenes ; Chile
★★★★☆☆
Kr. 119,-
Andrup Vin

Der har været flere forskellige Pinot Noir-vine fra Valdivieso i glassene i denne omgang Pinot Noir-smagning. Dette er en af de bedre, for i modsætning til eksempelvis Valley Selection-varianten, så er denne langt bedre afstemt. Det er en vin, der står ved, hvad den er, og som ikke trækker nogen af nuancerne længere ud, end de kan række. Smagen er ret smuk med fine nuancer og et krydret punktum, inden den imponerer med sin lange og fornemme eftersmag. Det er ganske få chilenke Pinot Noir-vine, der for alvor har imponeret mig, men denne er faktisk tæt på at gøre det.