Australien | South Eastern Australia Hvidvin | Chardonnay, Pinot Grigio Normalpris kr. 79,95 | Set til kr. 59,-

The Black Stump 2019

Australien | South Eastern Australia
Hvidvin | Chardonnay, Pinot Grigio
Normalpris kr. 79,95 | Set til kr. 59,-
★★★★★ | Andrup Vin

 

Det er balancen og det dygtigt sammensatte blend, der gør denne The Black Stump fra det sydøstlige Australien til en ret imponerende størrelse. For til denne pris er det svært at sætte forventningerne ret højt, og alligevel er det lykkedes at skabe en hvidvin, der har lige dele modenhed og friskhed.

 

Chardonnay-druerne emmer af solrig modenhed og saft, mens Pinot Grigio tilføjer en flot syre, friskhed og frugt. Det giver en oplevelse af en vin, der er spil-levende i sin overflade, men som stadig har en solid og lækker dybde. Smagen er intens og vedvarende og rundes af med noter af lakridsagtige fennikel-twists. Det er ret fint lavet og en superflot hvidvin til prisen.