Frankrig | Pays d'Oc Rosé | Grenache, Carignan, Colombard Normalpris kr. 99,95 | Set til kr. 84,50

Sage & Sauvage 2019

Frankrig | Pays d’Oc
Rosé | Grenache, Carignan, Colombard
Normalpris kr. 99,95 | Set til kr. 84,50
★★★★★ | Irma

 

De druesorter, der anvendes i denne rosé-vin er nogle af de klassiske sydfranske. Den frugtige Colombard og de mere krydrede og markante Grenache og Carignan klæder hinanden rigtig flot i det blend, der er skabt i Sage & Sauvage, og de præsenteres i en meget nydelig flaske, der leder tankerne hen på gode gamle krystalglas i moderne retrostil. Duften i vinen er fyldig og indbydende, mens den lette kulør leder frem mod en diskret men alligevel læskende og relativt blød smag. Det er en rosévin, der befinder sig lidt i begge lejre, og man kunne klandre den for ikke rigtig at bekende kulør i forhold til om den vil være til den friske eller den bløde side. Men hvor nogle vine sætter sig mellem to stole og ikke rigtig er nogen af delene, så er Sage & Sauvage faktisk nydeligt repræsenteret i begge kategorier, og det gør den til en alsidig og dejlig rosévin med en lang og vidunderlig eftersmag.