Murari Amarone della Valpolicella ; Rødvin ; Valpolicella ; Italien ; ★★★★☆☆; Kr. 139,-.

Murari Amarone della Valpolicella 2013

Rødvin ; Amarone
Valpolicella ; Italien
★★★★☆☆
Kr. 139,-
Jysk Vin

Amarone er gerne et kvalitetsstempel, der kan sætte forventningerne om en intens og kraftfuld vinoplevelse i vejret. Nogle gange bliver forventningerne indfriet, andre gange gør de ikke. Når forventningerne ikke indfries behøver det ikke være negativt – det kan blot være overraskende. Og sådan er det med denne Amarone-vin, der ikke er helt så tung, som mange Amarone-vine kan være. Vi har at gøre med en ufiltreret Amarone, der har en lille snert af Cabernet Sauvignon-druer tilsat den normale blanding, og den undgår at falde i den fælde, det kan være, at blive for tung – men det koster tilgengæld også på fylden. Det er en ganske okay Amarone, der smager krydret og fyldigt, men uden den der storladne stil, som kendetegner de bedste Amaroner. Mens det er knap så storladent, så er prisen altså også nemmere at have med at gøre. Jeg ville forvente mere power og smagspower af en Amarone, end jeg får her, men til prisen kan jeg ikke være decideret utilfreds.