Italien | Valpolicella  Rødvin | Corvina, Rondinella  Normalpris kr. 180,- 

Le Salette Ca’ Carnocchio 2016

Italien | Valpolicella
Rødvin | Corvina, Rondinella
Normalpris kr. 180,-
★★★★★ | 93 Pts | Italux 

Det er helt igennem super-ambitiøst, det som Le Salette har skabt i denne Ca’ Carnocchio fra Veneto-området. Reelt er vinen fra Valpolicella, men nogle af vinens teknikaliteter betyder, at den ikke må kalde sig sådan. Druesorterne er Corvina og Rondinella, og efter høsten bliver druerne tørret i tre måneder, inden den står på 24 måneders fad og mindst seks måneder på flaske. Det bliver en vin, der er smækfyldt med power, og som har en relativt sødmefuld stil. Der er mange lag i smagen, og den kan med garanti udvikle sig til noget endnu bedre, hvis den får nogle år i kælderen. Det er super lækkert, komplekst, lidt sødt – men på en flot og balanceret måde.