5-stjernet Anmeldelser Arneis Forhandlere Hvidvinsdruer Italien Kr. 101 - 150 Marche Skjold Burne

Arneis med flot potentiale

Beni di Batasiolo Roero Arneis 2017

Italien | Piemonte
Hvidvin | Arneis
Normalpris kr. 139,75 | Set til kr. 109,75
★★★★★ | 93p | Skjold Burne

Piemonte kan en masse, når det kommer til rødvin. Det er lidt mere overset, at området faktisk også byder på suveræne hvide vine med lokalt præg. De kommer især fra druesorten Arneis, der i sin bedste form holder en mageløs balance mellem det friskt syrlige og det fyldige frugtige. I denne udgave er det overraskende, at den holder sig så meget tilbage, som den gør, i de første indtryk. Men det er som om, at den åbner sig op i glasset, og efterhånden udvikler smagen sig fra at være helt fintfølt til at blive mere udadvendt – og afslutter med en lang eftersmag, der byder på højdepunkter i både friske og blide retninger. Når temperaturen på vinen stiger lidt, forstærkes indtrykkene, og der kommer en helt anden blødhed og nuancerigdom i den, der gør den rigtig, rigtig lækker.