Conviento de Las Claras 2016 ; Rødvin ; Tempranillo ; Ribera del Duero ; Spanien ; ★★★★☆☆; Kr. 109,- .

Convento de Las Claras 2016

Rødvin ; Tempranillo
Ribera del Duero ; Spanien
★★★★☆☆
Kr. 109,-
D’wine

Der er masser af smag i denne Tempranillo-baserede rødvin fra Ribera del Duero. Ikke dermed sagt at det er en kraftfuld vin, for den har samtidig en charmerende lethed, der kommer mere til udtryk i smagen end i duften. For det første, der slår mig, er at duften er temmelig voldsom med mange forskelligtartede noter fra friske bær til noget lakrids-agtigt. Smagsmæssigt er det dog langt mere afstemt og retlinet, og her er det bær-fornemmelsen, der bærer læsset. Der er en god syre, der hører sig til i de bedste Ribera del Duero-vine, men her kommer den mest til udtryk i frugtsmagen, hvilket gør vinen spændende og anderledes fra så mange andre Ribero del Duero-vine.