Dolium Villanyi Rosé ; Rosé ; Ungarn ; ★★★★☆☆; Kr. 60,-.

Dolium Villanyi Rosé

Rosé
Ungarn
★★★★☆☆
Kr. 60,-
Pannonvin

Kuløren på denne ungarske rosé er lidt hen i et orange præg. Det er på samme tid en super typisk rosé-vin, og så er den alligevel meget atypisk. For mens den har de klassiske rosé-noter med blødhed og en rimelig fylde, så har den en friskhed og lethed, som ikke er hverdagskost for rosé’er i denne prisklasse. Den er ikke så fed i sin struktur, og det gør den til en vin, jeg gerne ville have kendt til i løbet af den lune sommer. Hvis du har et lidt firkantet billede af rosé-vines smag, så vil du undre dig over den ikke-eksisterende sødme, men har du tilgengæld nysgerrigheden og interessen for at smage noget anderledes, så vil du potentielt kunne blive aldeles henrykt her.