New Zealand | Marlborough Hvidvin | Riesling Normalpris kr. 130,- | Set til kr. 110,-

Babich Riesling 2017

New Zealand | Marlborough
Hvidvin | Riesling
Normalpris kr. 130,- | Set til kr. 110,-
★★★★★ | 90 Pts. | Skjold Burne

Åhja, gode gamle Babich. Det kilder altid lidt i min tykke mavse, når jeg ser det navn. For vinene derfra er ofte på et fornemt niveau for sin prisklasse. Her står der ikke bare Babich men også Riesling på etiketten – altså en noget anden retning end den, vi kender fra vinhusets Sauvignon Blanc. Her er det helt klassisk Riesling i næsen, og smagen fylder trop. Den flotte balance byder på en dejlig fylde og en god portion syre i enden. Det er ret godt ramt af Babich, der viser, at kvaliteterne er helt på plads til at lave andet end ‘bare’ de New Zealandske klassikere Sauvignon Blanc og Pinot Noir.