Chateau D’Orschwihr Riesling Bollenberg 2016 ; Hvidvin ; Riesling ; Alsace ; Frankrig ; ★★★★☆☆ ; Kr. 110,-.

Chateau D’Orschwihr Riesling Bollenberg 2016

Hvidvin ; Riesling
Alsace ; Frankrig
★★★★☆☆
Kr. 110,-
Holte Vinlager

Alsace er udfordret af den store succes, tysk vin har i disse år. For der er noget, der skal leves op til, både når vi taler pris og kvalitet. Alsace har en lille fordel i ry, historik og autencitet, og det er med til at trække denne vin opad. For den har en herlig balance og elegance, der kommer til udtryk i en fin sødme, der sammen med en markant friskhed gør den til et godt bud på en god Riesling i denne prisklasse. Jeg kan ganske godt lide den – uden at jeg er helt oppe på den store begejstrings-klinge, men det er rigtig rart og et fint niveau til prisen.