Rui Madeira

Portugal | Beira Rødvin | Tinta Roriz (Tempranillo)/Jaen (Mencía) Pris 129,95

Beyra Vinhos de Altitude Reserva 2016

Portugal | Beira
Rødvin | Tinta Roriz (Tempranillo)/Jaen (Mencía)
Pris 129,95
★★★★★ | Supervin

Her er der gang i de portugisiske sager. Jeg har tidligere været enormt glad for Beyra-vinene, der kommer fra vinhuset Rui Roboredo Madeira, der tidligere har været repræsenteret her på sitet med den magiske Superior og et vidunderligt hvidvinsblend. Her er det Reserva-vinen, der er ‘lillebror’ til Superior, og det er faktisk kun fordi, at Superior er så helt igennem formidabel, at lillebroderen må ‘nøjes’ med fem flotte stjerner. For Superior er en stor, stor vinoplevelse, der også befinder sig i en højere prisklasse. Reserva er et prisniveau lavere, men kvaliteten er stadig forrygende. Skabt  i det højest beliggende vinområde i Portugal, er det Tinta Roriz og Jaen-druer, der er brugt i dette blend – samme druer, som vi i Spanien kender som Tempranillo og Mencía. Med otte måneders fadlagring på en blanding af fransk og amerikansk eg, er vinen landet i en smuk og imødekommende balance, der både giver plads til saftige frugtfornemmelser, en flot friskhed og en balance mellem power og syre, der sidder så tæt på bulls-eye som den kan, når prisen er som her. Det her er portugisisk vin, der giver rigtig meget fra sig, som imponerer på kvaliteten, og som koster langt mindre, end man skulle tro.