Sipp Mack Les Collines 2016 ; Hvidvin ; Blend ; Alsace ; Frankrig ; ★★★☆☆☆; Kr. 79.95

Sipp Mack Les Collines 2016

Hvidvin ; Blend
Alsace ; Frankrig
★★★☆☆☆
Kr. 79.95
Jysk Vin

Det nordøstfranske Alsace-område byder på et væld af spændende hvidvinsdruer. Denne er et blend af fire af dem, og der er tale om Riesling, Pinot Blanc, Sylvaner og Muscat. Riesling-druen er meget tydelig i duften af vinen og delvist også i smagen, hvor den dog ikke har helt den kompromisløse fylde, som jeg normalt forbinder med Riesling. Det hænger selvfølgelig sammen med påvirkningerne fra de øvrige druesorter, der giver den et lidt spraglet udtryk. Bevares, det er et rigtig fornuftigt glas til prisen, men det er bestemt også en vin, der ikke bider af nogen. Den mangler lidt retning for at være rigtig interessant.