Frankrig | Rhone Rødvin | Grenache, Syrah Normalpris kr. 95,- | Set til kr. 74,-

Villa des Gres Cotes du Rhone 2018

Frankrig | Rhone
Rødvin | Grenache, Syrah
Normalpris kr. 95,- | Set til kr. 74,-
★★★★★ | 89 Pts. | Jysk Vin

Rhone-vine har tradition for at være et velvalgt blend af forskellige druesorter. En af klassikerne er blandingen af Grenache, Syrah og Mourvedre – her er sidstnævnte fravalgt, og det kommer tydeligt til udtryk i den charmerende og bløde stil. Ikke at jeg som sådan har noget imod blends, hvor Mourvedre-druen indgår, for det kan noget helt andet – her giver valget af Grenache og Syrah blot muligheden for at skabe en super saftig, blød og behagelig Rhone-vin, der måske rammer lidt bredere og tilgodeser dem, der gerne vil nyde at glas vin, der er lidt nemmere at forholde sig til. Bevares, det er ikke bare blødsøden ballade hele vejen igennem, for bag den dejlige aroma og behagelige smag, gemmer sig også en fint balanceret flok af krydderier, der giver den fornødne power. Jeg er ret glad for den – og når prisen tages med i betragtning er det ikke et rigtig godt køb.