4-stjernet Anmeldelser Bourgogne Chablis Chardonnay Forhandlere Frankrig Hvidvinsdruer Kr. 101 - 150 Kr. 151 - 250 Supervin

Blød og bred Chablis

Domaine Louis Moreau Chablis 2018

Frankrig | Bourgogne
Hvidvin | Chardonnay
Normalpris kr. 189,95 | Set til kr. 149,95
★★★★★★ | 88p | Supervin

De flotte Chablis-vine udmærker sig ofte ved at være helt rene og skarpt skårede. De elegante finesser henvender sig ofte til den vindrikker, der gerne vil sætte pris på de små nuancer – men her er vi i en lidt anden boldgade. For Domaine Louis Moreau har skabt en Chablis, der er langt mere fyldig og rammer bredere. Det er der ikke noget galt i, for det er en vin, der fremstår meget behagelig og tydelig i sin stil. Alligevel forventer jeg, at en Chablis til 190 kroner har lidt mere elegance, for de bredt appellerende hvidvine med bløde hjørner og fyldige frugter kan man altså også finde i flot format til den halve pris. Det betyder ikke, at dette er en dårlig vin, men mine forventninger sendes et andet sted hen, når område, stil og pris kobles sammen.