Parthenium 2017 ; Hvidvin ; Grillo/Pinot Grigio ; Sicilien ; Italien ; ★★★★☆☆; Kr. 59,75

Parthenium 2017

Hvidvin ; Grillo/Pinot Grigio
Sicilien ; Italien
★★★★☆☆
Kr. 59,75
Skjold Burne

På de grønne italienske druer Grillo og Pinot Grigio er denne Parthenium ikke én, der skruer forventningerne i vejret hos mig. Jeg er almindeligvis ikke så fjollet med sicilianske hvidvine, selvom der naturligvis er undtagelser. Her har vi én, der møver sig ind midt mellem de overraskende gode og de forventede hvidvine. Den er gullig med et let grønt skær i glasset, og i munden er den behageligt blød og cremet. Smagen er fyldig uden at være stor, og samtidig har den en god friskhed, der topper det frugtbløde indtryk med et godt modspi. Det giver samlet set en ganske spændende kombination til en lav pris.