BEHERSKET AMARONE BEGEJSTRER
Buglioni Il Lussurioso Amarone della Valpolicella Classico 2020
Italien, Valpolicella
Rødvin, Corvina/Corvivone/Rondinella/Oseleta
Normalpris kr. 459,95, Set til kr. 249,95
Supervin
4 Stj., 94 Pts.
Jeg er simpelthen så glad for, at det ikke er alle Amarone-producenter der lader sig friste af at skrue alkoholprocenten helt op i portvins-kaliber. For Amarone er i sig selv kraftig, og nogle gange kan en alt for voldsom alkohol aflive de sidste noter af frugt og friskhed. Men Buglioni ved altså (igen) hvordan man skal håndtere den slags, og i 2020-udgaven af Il Lussurioso er den kraftfulde bulderbasse balanceret og får lov at holde et præg, der virker kraftfuldt på en meget naturlig måde. Med en alkoholprocent på 15,5 er der både åbnet op til dem, der gerne vil have massiv power og dem, der gerne vil have, at det er bare en lille smule begrænset. De mørke noter af kirsebær, blommer og tørrede svesker giver en massiv bund, men samtidig er der plads til både frugtfylde og fine, luskede krydderier, der giver en frisk snert snarere end at de bidrager til tyngden. Det er flot sammensat – kraftigt i forhold til gennemsnittet af rødvine, men ultra-behageligt sammenlignet med mange andre Amarone-vine.