Los Vascos Chardonnnay 2022
Chile, Colchagua
Hvidvin, Chardonnay
Normalpris kr. 125,00
Skjold Burne
5 Stjerner – 89 Pts.


Fadlagret Chardonnay er ikke min spidskompetence, men det betyder ikke, at jeg ikke kan lide det. Jeg er bare lidt kræsen, for hvis fadet overdøver frugten, bliver jeg udfordret – og sådan går det ofte. Derfor er det skønt at mærke, at Los Vascos holder sig i skindet og sørger for, at fadet løfter frugten i stedet for at overdøve den – for det er det, der gør, at denne Chardonnay fra Colchagua Valley rammer mig rigtig flot. Den er cremet uden at være fad-fed, og det er ikke så ofte, at jeg oplever en så fin balance i denne prisklasse.