Casa Marin Riesling Miramar Vineyard 2021
Chile, Abarca
Hvidvin, Riesling
Normalpris kr. 239,95 – Set til kr. 139,95
Supervin
5 Stjerner – 95 Pts.


De færreste tænker på stor Riesling, når de tænker på vin fra Chile. Det lange land i Sydamerika er imidlertid leveringsdygtigt i et utal af forskellige druesorter, og Casa Marin viser med denne vin, at det også kan lade sig gøre at skabe fremragende Riesling på deres Miramar-vinmarker. Her er masser af nuancer og dybde, og selvom vi er i den tørre ende af Riesling-skalaen, er der så mange lag og så meget blød frugt, at det hele smelter sammen i munden. Her har vi for alvor en Riesling, der kan hamle op med de bedste tyske i prisklassen – og med de nordamerikanske, der også er ved at være godt med. Det smager uanstændigt godt, og er ikke bare smagningens bedste chilenske hvidvin – her er lang afstand til den næstbedste.