Meget flot og afrundet Pinot Noir, der er fortrinligt afstemt i smagen.

Casas Del Bosque, Pinot Noir, 2014, Chile

 

Chilenske Casas del Bosque præsterer at skabe meget flotte vine til ganske fornemme priser. Det gælder bestemt også for 2014-udgaven af deres Pinot Noir, der i allerhøjeste grad lever op til de forventninger, vi har grund til at have fra tidligere oplevelser.

 

Det er en meget flot og afrundet Pinot Noir, der er fortrinligt afstemt i smagen. Der er lidt færre nuancer i eftersmagen, end der er i grundsmagen, men selvom det normalt er med til at trække en anelse ned for en Pinot Noir-vin, så ændrer det ikke på grundopfattelsen af denne.

 

Det er yderst sjældent, at du finder så højt niveau for en Pinot Noir til denne pris, og det er bestemt en kæmpe anbefaling værd, både for Pinot Noir-fanatikere, og til dig, der endnu ikke er blevet smaskforelsket i denne lækre drue.

 

Kr. 59,95 v/12 stk.

Philipson Wine

 

******