Portugal | Douro Dessertvin | Portvin Normalpris kr. 369,75 | Set til kr. 299,75

Niepoort Colheita 2004

Portugal | Douro
Dessertvin | Portvin
Normalpris kr. 369,75 | Set til kr. 299,75
★★★★★★ | Skjold Burne

 

Der er ikke den store magi i, at vines pris og kvalitet hænger sammen. Men det kommer efter min mening endnu mere til udtryk i portvin, hvor de billige varianter bliver lidt som et tungt tæppe, der har samlet rester af slik, desserter og julenødder hos grantante Gerda i lidt for mange år. De portvine, hvor der er kælet mere for detaljen, kan være noget så charmerende og fuldendte, og i sin prisklasse er Niepoorts Colheita fra 2004 ganske outstanding.

 

Kuløren er lys rødbrun, og vinen giver gavmildt fra sig i en skøn aroma, der leder frem til en smag med en solid sødme, men også med modne indtryk af fad, rosiner og balanceret sødme.

 

Netop balancen er det helt store moment ved denne portvin, for det er sødt med friske modspil – det er tungt med lette, underliggende nuancer. Fremragende portvin lige under 300 kroner – det kan man ikke være utilfreds med.