5-stjernet Anmeldelser Forhandlere Frankrig Grenache Rosé Kr. 101 - 150 Languedoc-Rousillon Rosé Sømod Vine Syrah Rosé

Det rare rosé-liv i Languedoc

Allegria Dolce Vita 2018

Frankrig | Languedoc
Rosé | Syrah, Grenache
Normalpris kr. 119,-
★★★★★Sømod Vine

 

I det sydøstfranske hjørne findes der rigtig meget lækker rosé-vin, der kan forsøde sommeren og sæsonen med lune eftermiddage og aftenhygge på terrassen. Allegria Dolce Vita er sat sammen af Syrah- og Grenache-druer, og selvom det er to druesorter med rigtig meget smag og karakter, så er de her håndteret, så de giver en vældigt ren og fin rosé-vin. Den er så smækker-lækker i sin matte flaske og bag sin sarte kulør. Meget fyldig og dyb i sin aroma, og det går igen i smagen. Det er dog stadig meget elegant og nuancerigt, og det giver en rosévin, der i sin kølige form står rent og klart med en imponerende friskhed, og som med lidt højere temperaturer afslører en frugtdybde, der giver den en anden og mere hygsom karakter. Virkelig en skøn rosé.