OLYMPUS DIGITAL CAMERA

New Zealand | Central Otago Hvidvin | Riesling Normalpris kr. 100,-

Rockferry Trig Hill Riesling 2015

New Zealand | Central Otago
Hvidvin | Riesling
Normalpris kr. 100,-
★★★★★ | 88 Pts. | Vinmonopolet

De fleste forbinder Riesling med Tyskland – og New Zealand med Sauvignon Blanc. Men her har vi en Riesling fra den anden side af jordkloden – fra området Central Otago, der ikke er helt så synligt på kvantitet, som Marlborough er, men som til gengæld er meget synligt, når det gælder kvalitet på de bedste af vinene. Denne vin har en meget klassisk Riesling-duft, mens smagen er fyldig på en lidt anden måde, end vi er vant til fra de tyske Riesling-vine. De er karakteriseret af den præcise balance mellem syre og sødme, og her er det som om, at syren tager en anelse mere vægt end sødmen. Petroleums-fornemmelsen fra duften går igen i smagen, og det kan blive lidt stramt, hvis du ikke er decideret fan af denne side af Riesling. Hører du til gengæld til dem, der elsker Riesling-vine med den karakteristiske stil, som mange forbinder med petroleum, så vil dette være en rigtig lækkerbisken for dig. Smagen bliver ved og ved, og det er med en særlig fedme, at den holder sin langvarige smag – som igen betyder, at du skal kunne lide denne stil for at det ikke bliver for meget. Til gengæld får du double-up, hvis du elsker det.