USA | Californien Rødvin | Pinot Noir Normalpris kr. 219,95 | Set til kr. 194,95

Pico & Vine Pinot Noir 2018

USA | Californien
Rødvin | Pinot Noir
Normalpris kr. 219,95 | Set til kr. 194,95
★★★★★ | 93 Pts. | Supervin

Der findes amerikansk Pinot Noir, der bare smager mørkt, fyldigt og saftevandsagtigt, og så findes der californisk Pinot Noir, hvor der er plads til nuancerne og alt det, der gør denne druesort så spændende. Det er sidstnævnte, der er i fokus i denne Pico & Vine, der også tillader sig at skrue lidt på prisskiltet. Men det er nødvendigt at kaste nogle penge i produktionen, hvis man skal skabe en Pinot Noir, der har elegancen, og som forbruger får du altså også et helt andet resultat, hvis du tør bevæge dig op i disse priskategorier. Her er der flotte aromaer af lækre og lette sommerbær fra haven, der hver for sig skiller sig ud på en let og dejlig måde. Det smager rigtig lækkert, og den lange og dynamiske eftersmag, der er så fintfølt og nuanceret i de bedste Pinot Noir-vine, er virkelig velfungerende her.