Det kan selvfølgelig være helt okay at slippe lidt ekstra for at smage en dansk vin, men denne vin er så stram i sin særhed, at 200,- er for voldsomt til, at vi kan anbefale det. Det er skægt at smage, men ingen nydelse i længden.

Cortis 12-13, Domaine Skovgaard 2010, Danmark

Vi har smagt lækre danske bobler og spændende danske hvidvine. Men vi har endnu til gode at smage en god dansk rødvin, og vi ved naturligvis godt, at der kan gå enormt lang tid, inden det kommer til at ske. For det er ikke nemt at have med det danske klima at gøre, hvis man samtidig vil dyrke druer til produktion af røde vine.

Domaine Skovgaard hører hjemme på Slagelse-egnen, hvor 250 vinbønder i fællesskab deltager i projektet, der kaldes et ‘seriøst for-sjov-projekt’. Og det bliver da også mest af alt et resultat, der smager af eksperiment for denne vin, der har en voldsom frugtsmag, der virker mørk, skarp og kirsebæragtig, og som har en underlig kant og en tør fornemmelse i munden.

Det kan selvfølgelig være helt okay at slippe lidt ekstra for at smage en dansk vin, men denne vin er så stram i sin særhed, at 200,- er for voldsomt til, at vi kan anbefale det. Det er skægt at smage, men ingen nydelse i længden.

Kr. 200,-
Skovgaard Vine

******